Bliv ven med din overgangsalder.

Tirsdag den 27 september, kl 18.30 – 21.00 arrangerer FIIN i Ry en aften med fokus på overgangsalderen.

• Jeg vil her fortælle om overgangsalderen. Hvad sker der i kroppen og hvad kan du ændre i din hverdag for at styrke dig selv.

• Gitta fra Fiin fortæller om Derma Oxy serien og demonstrerer behandlingen.

• Yogalærer Louise Sølvsten fortæller om hvordan du med den blideste yogaform, Restorativ Yoga, kan afspænde nervesystemet og lande dig mere i dig selv.

I AFTENENS LØB SERVERES EN LILLE FORFRISKNING.

TILMELD DIG NU. Hos FIIN, kyhnsvej 11, ry eller gennem mail: info@fiin-ry.dk. Ved tilmelding, som er bindende, betales 100 kr. på mobilepay 26832160.omme med et oplæg om, hvad du selv kan gøre for at

Iris analyse John Andrews

Har lige været på et yderst inspirerende kursus i irisanalyse ved John Andrews. John Andrews, er englænder, forsker og rejser verden rundt med sin viden om irisanalyse. Hans viden er detaljeret omkring forskellige tegn i iris og hvad de er et udtryk for. Bla. at iris er en konsekvens af vores genetiske arv og den fortæller noget om de svagheder og styrker vi hver især bærer rundt på.
Iris fortæller også, hvad årsagen til en problematik kan være og at årsagen til et symptom ofte skal findes et helt andet sted, end det umiddelbare. Feks at årsagen til en dårlig fordøjelse, kan være et lavt progesteron niveau.
Noget af det centrale i kurset var samvirket mellem psyke – nervesystem – kirtelsystem og immunforsvar. Vi ved nok inderst inde at systemerne hænger sammen, de påvirker hinanden. Er vi i dårlig humør, får vi lettere en infektion eller ondt i maven end hvis vi er i godt humør.
Kurset gav mig en større viden om iris udtryk og tegn, så jeg har bedre mulighed for at finde en mulig årsag til et symptom, samt at bruge den viden til at finde den rette naturmedicinske behandling. Her spiller homøopatien vigtig rolle, da den giver mange muligheder for at behandle specifikke årsager

Fordøjelsen og velbefindende

I denne uge har der været meget fokus på fordøjelsen i medierne. Jeg synes, der en rigtige gode grunde til at tage fat på netop dette emne. I Go morgen Danmark, nævntes at ca 1 million danskere lider af forstoppelse. Rigtig mange og alt for mange efter min mening, især når fordøjelsen, har rigtig stor betydning for de næringsstoffer vi optager og vores velbefindende generelt.

Som forebyggelse af tarmkræft indføres nu en screening af alle personer over 50. En rigtig god ide, da der så er mulighed for at gribe ind i tide. Endnu vigtigere er det at forebygge på et helt andet niveau. Da fordøjelsen er en god indikator for om vi fungerer godt, bør vi være opmærksomme på tegn derfra, som en livslang proces,også ved vores børn. Selvom det kan være pinligt så læg mærke til:

  • Hvor tit har du afførring.
  • Hvilken farve.
  • Hvilken konsistens.
  • Er der ofte ufordøjet mad deri.
  • Ændringer i det hele taget.

Al sydom starter i tarmen, har jeg skrevet i min foregående artikel og når man eksempelvis lider af forstoppelse, dvs ofte ikke har afføring hver dag, så er det et signal om at noget skal ændres i ens livsførelse. Det er nødvendigt at finde årsagen.

Årsager til forstoppelse skal ofte findes i madvaner, motionsvaner, toiletvaner, men også tanker og stress, har vigtige andele. Hjernen og mave-tarmsystemet arbejder tæt sammen gennem nervesystemet. Vi ved det bla. når vi skal til eksamen, så mærker vi “sommerfugle” i maven.

Jeg opfordrer derfor til at du selv er aktiv undersøgende, mærk efter signaler fra maven, er der nogle vaner der skal ændres, som motion eller mad du ikke tåler. Jeg tilbyder gerne min hjælp til at komme godt igang.

Mærk forskellen, god fornøjelse

Gode apps at hente med opskrifter til sund og vegetarisk mad

I forhold til fordøjelsen og hvilke fødevarer vi spiser, så er gode kulhydrater, proteiner og fedtstoffer centrale

Green Kitchen Stories har bla. lavet en engelsk elektronisk kogebog, hvor der er opskrifter på mad med gode ingredienser, glutenfrie opskrifter, sukkerfrieopskrifter og forskellige nærende grøntsagsretter.

Vil du hente inspiration til nye opskrifter på vegetariske retter og sund sødt, så kan jeg anbefale disse to app eller dette link www.greenkitchenstories.com

Fordøjelsen

Jeg har lige været på kursus ved kostvejleder, Anette Harbeck Olesen, og har endnu engang fået bekræftet vigtigheden af, at have en god fordøjelse.

En tysk naturlæge sagde engang til mig at “Al sygdom starter i tarmene” og med den nyeste forskning inden for området tyder meget på, at han har ret.

Inflammation er i dag accepteret, som årsag til udviklingen af velfærdssygdomme, som forkalkninger, gigt, træthed, diabetes, allergi m.m.

En dårlig tarmflora, dvs en ubalance, med overvækst af uhensigtsmæssige bakterier og svampe i tarmsystemet er grundlaget for en irriteret slimhinde i tarmen. En intakt slimhinde og en god tarmflora, er en vigtig barriere for, hvilke molekyler der optages i blodet og hvilke stoffer der optages i kroppen.

80% af vores immunforsvar, dannes i tarmene og af en god mikroflora i disse. Bakterier i tarmen kan deaktivere eller aktivere immunresponsen. Fordøjelsen og de nærringstoffer vi indtager gennem kosten, har derfor stor betydning for vort velbefindende.

Velkommen

Velkommen til min blog.

Jeg vil her komme med gode råd og små betragtninger på sundhed og helse, set med en heilpraktikers øjne.

Hvad er heilpraktik egentlig?

Ofte får jeg stillet dette spørgsmål og det bedste jeg kan svare er at heilpraktik går ud på at vække kroppens naturlige selvhelbredelsesprocesser, gennem forskellige naturmedicinske påvirkninger feks. homeøpati, massage, akupunktur, urter, sugekopper og kostvejledning.

Et besøg hos en heilpraktikker indeholder også en grundig analyse af de problematikker du kommer med gennem bl.a. en anamnese, hvor du fortæller om dine helbredsmæssige problematikker, en irisanalyse og ansigtsanalyse.

Først ud fra forskellige analyser sker behandlingen. Behandlingen har derfor fokus på helheden og foregår altid i et tæt samarbejde med dig.