Fordøjelsen

Jeg har lige været på kursus ved kostvejleder, Anette Harbeck Olesen, og har endnu engang fået bekræftet vigtigheden af, at have en god fordøjelse.

En tysk naturlæge sagde engang til mig at “Al sygdom starter i tarmene” og med den nyeste forskning inden for området tyder meget på, at han har ret.

Inflammation er i dag accepteret, som årsag til udviklingen af velfærdssygdomme, som forkalkninger, gigt, træthed, diabetes, allergi m.m.

En dårlig tarmflora, dvs en ubalance, med overvækst af uhensigtsmæssige bakterier og svampe i tarmsystemet er grundlaget for en irriteret slimhinde i tarmen. En intakt slimhinde og en god tarmflora, er en vigtig barriere for, hvilke molekyler der optages i blodet og hvilke stoffer der optages i kroppen.

80% af vores immunforsvar, dannes i tarmene og af en god mikroflora i disse. Bakterier i tarmen kan deaktivere eller aktivere immunresponsen. Fordøjelsen og de nærringstoffer vi indtager gennem kosten, har derfor stor betydning for vort velbefindende.