Manuelle terapier
Manuelle terapier hos mig
Jeg benytter mig af forskellige manuelle teknikker alt efter, hvilke problematikker du kommer med.
Er det f.eks. ondt i ryggen, vil jeg typisk anvende massage, øreakupunktur eller kropsakupunktur. Er det derimod ondt i leddene, vil jeg f.eks. arbejde med udskillelse af affaldsstoffer, hvortil bindevævsmassage er understøttende.
Manuelle terapier er gode fordi de påvirker det indre miljø udefra, ofte igennem reflekszone behandlinger.
Jeg arbejder med flg. terapier:
Auricoloterapi/Øreakupunktur
En vestlig terapi, der sidst er udviklet af den franske læge Poul Nogier. Auricoloterapi er en reflekszone terapi, hvor organer og væv påvirkes, via nervesystemet, gennem punkter i øret.
Smerter eller funktionelle forstyrrelser kan behandles med øreakupunktur. Når der f.eks. opstår smerter i kroppen eller muskulaturen, vil der vise sig et tilsvarende smertepunkt på øret.
Øreakupunktur hos mig
I øreakupunktur arbejder jeg med at finde punkter, der skal behandles på øret. Punkterne behandles med frekvenser eller permanåle. Permanålene sidder i øret i ca 10 dage, hvorefter de falder ud.
Kropsakupunktur
Akupunkturen er et gammelt kendt redskab til at genoprette balancen i energisystemet i kroppen. Via nåle-sætning arbejdes med at skabe balance i meridiansystemet. Et system af energibaner, som kineserne har kortlagt.
Kropsakupunktur hos mig
Jeg anvender akupunktur i forbindelse med muskel- og ledsmerter, samt til at genoprette balance i kroppens energibaner. En behandling varer ca. ½ time og skal i starten gentages ca. 1 gang i ugen.
Bindevævsmassage/koppesætning.
Bindevævsmassagen er en massageform, hvortil jeg bruger sugekopper. Den stimulerer bindevævet til øget aktivitet og udrensning, samt aktiverer organerne. Stagnationer aktiveres.
Bindevævsmassage hos mig
Jeg anvender her glaskopper, som jeg masserer med efter et bestemt system, der hedder Vendepunktsmassage. Massagen er særdeles styrkende for bindvævet og for udrensningen af affaldsstoffer.
Fysiurgisk Massage
Massage forbedrer blodcirkulationen i muskler og organer. Den stimulerer til øget cirkulation ved stagnationer, som myoser og muskelsmerter.
Fysiurgisk massage hos mig
Jeg bruger massage som en behandlingsform. Jeg bruger massage som et led i behandlingen, hvis du f.eks. har muskelsmerter er massage sammen med andre terapier yderst effektivt.